Afslutningen på eat-/adventure

Jah hvad skal man lige skrive når slutningen er nået? Hm jeg kan først fortælle, at jeg har haft nogle dejlige sidste dage. Jeg har hygget mig meget med Katrine, besøgt mine norske kollegaer, spist i Joffi huset, hygget med pigerne derhjemme, holdt afskeds hygge med volontørerne og fik også udnyttet det dejlige vejr i Tel Aviv, så jeg fik mig et lettere brændt ansigt med hjem ;-)

Det mærkeligste var flyveturen hjem. Først blev vores kufferter SKUDT ud af en scanner (den man tjekker om der er noget farligt i kufferten) med så høj en fart, at jeg blev en smugle nervøs for nogle af mine gaver. Men heldigvis så overlevede de. Selvom de israelske sikkerhedsfolk var utrolige ineffektive, så var de meget flinke og vi nåede vores fly.

Ny udfordring kom, da vi kom til Istanbul - for nu kunne vi jo støde ind i danskere. Åh nej, for første gang i laaang tid kunne folk forstå hvad vi sagde. Det var meget mærkeligt at skulle tænke over hvad man så, i stedet for bare at bemærke det højt til de andre. Jah efter jeg er kommet hjem skal jeg tænke meget over det. I dag blev jeg f.eks. taget i at snakke med mig selv, efter jeg fik en kvittering fra penge automaten ;-) Jeg kom også til at give mit visa kort til ekspedienten i Rema 1000, for det gør man jo i Israel.

Det er utroligt hvor meget man kan nå at ændre sig selv og sine vaner efter et halvt år. Jeg kan bare klart anbefale at man tager til Israel som volontør eller som praktikant. Man lærer en masse (ikke kun dårlige vaner) og man får oplevet alt muligt. Dagene er ikke ens, og man møder en masse forskellige dejlige mennesker. Tag nu afsted - du vil ikke fortryde det ;-)

Til at slutte af med får I lige et par billeder fra mine sidste uger :-)

Katrine og jeg fandt denne lille fyr, på vej hen til den gamle by ;-)

Katrine smager din første falafel

Udsigten fra Jerusalems Assemblys

På tur til Tel Aviv. Vi prøver at lave et hoppebillede på kommando.

Katrine og jeg i Tel Aviv et par dage efter. Det blev til en lille gåtur i Middelhavet.

Her prøver vi at lave squats foran havet i Tel Aviv. Katrine er vist den som er bedst til det ;-)

Det var (indtil nu) det sidste fra mig
Shalom og på gensyn fra Kristina

Næsten slut

Tiden går så hurtigt, alt for hurtigt efter min smag. Men nogen gang er det også godt at komme videre. Jeg ville bare ønske det ikke var tilfældet.

Siden sidst er der sket så mange ting, men det som har været mest svært er at Annette, min tro følgesvend, tog hjem sidst i januar. Men heldigvis så kom Katrine et par dage efter. Katrine er en ny praktikant på Machaseh, men hun skal også være kirkevolontør i Den Danske Kirke. Så det er dejligt at have en ny Annette, eller en ny Katrine at hænge ud sammen med :-)

I torsdags holde mit gamle praktiksted, Kings Kids, 10 års jubilæum. Det var jeg selvfølgelig med til, og jeg tog Katrine med så hun kunne se hvad de lavede i Kings Kids. Det var en super god aften, med glade, dansende, syngende børn og unge. Aftenen var en kæmpe succes, og jeg kunne ikke andet end at være stolt af "mine" børn.

Pigerne fra Kings Kids børnegruppe oppe på en af balkonerne:-)

 

 

 

Her danser de unge, fra Kings Kids, og børnene sammen ;-)

Vores (Kings Kids) frygtløse leder, Ruth. 

I Kings Kids har de to forskellige grupper - en i Jerusalem og en i det nordlige Israel som hovedsageligt består af arabere:-)  

 Her er en lille afslutningsfilm fra jubilæet. Jeg vil endnu engang sige at jeg er mega stolt over at have været en del af Kings Kids. Dette er en fantastisk gruppe, og alle børnene og de unge er bare så dejlige. Jeg ville ønske at jeg kunne bliver og arbejde videre med dem alle sammen. Men alting har en ende, en regnorm den har to (fra sangen: Hvalen Valborg)

Det næstsidste shalom fra Kristina