mandag den 24. september 2012

Hvad er mellemøsten uden et bryllup?

I går søndag, gik Annette og mit ønske i opfyldelse, vi var med til et arabisk kristent bryllup (dvs. alle var arabiske kristne).

Her kan man se hvor glade vi er for at være med :-D


Vi kendte hverken bruden eller gommen, men en af vores kollegaer er gode venner med gomens bror (Basheer), så fik lov til at komme med.

Fra venstre: Bob (vi kørte med hen til brylluppet), Basheer,
Juuka (kollegaen), Gommen Ferras, Bruden Sabreen,
Sue (Bobs kone), mig og Annette :-) 
Vi troede at vielsen startede kl.17, meeen kl. blev 19 før vi kom hen til kirken da man først henter bruden og synger for hende, imens gomens far spørger brudens far om det er i orden at de gifter sig.

Brudeparret fik krone på under ceremonien :-) 

Efter vielsen var der PARTY... Dvs. extrem højt musik, lysshow, fyrværkeri, sæbeboblemaskine og vild dans. Annette og jeg dansede sammen med Basheer og hans fætre og venner. De kan nogle vilde moves, og jeg var en af de eneste piger (udover Annette) som lavede de samme moves, så jeg blev hurtigt eftertragtet at danse med ;-) En fantastisk oplevelse, så jeg håber snart den gentager sig, og vi får lov til at komme med til et andet bryllup.

Så blev der danset til den store guldmedalje!!! '
Jeg dansede mest med Basheer (til højre)
og hans fætter (med det sjove ansigts udtryk) 

Lig mærke til at det kun er mændende, og jeg,
der har armene oppe i vejret ;-)
Også til maden...
Forskellige slags hummus, flødeost og tomat sovs,
som vi spiste med pitabrød til forret. 

En græsk inspireret salat :-) 

Hovedretten var kartoffelmos, med kylling og grønsager. 
Desværre blev alt maden overskygget af dansen, men meget god, så den får kun 3 uf af 6 kameler af mig ;-)

Det var alt herfra :-D
Shalom fra Kristina

lørdag den 15. september 2012

Gipsmasker, Jeriko og hebraisk

Gipsmasker er bare sagen. Annette og jeg er gået igang med at planlægge og igangsætte en gruppe for piger med anoreksi, derfor har vi valgt at lave forskellige kreative aktiviteter med dem, heriblandt gipsmasker. Hvorfor gipsmasker tænker du nok, men vi tror at det kan hjælpe pigerne til at se sig selv på en anden måde.

Før man laver masker på andre, skal man lige afprøve det selv. ;-) Første forsøg ...

Andet forsøg ;-) 

Næsten færdige resultater :-D 
Onsdag var dagen vi tog til farlige Jeriko. Men men men vi så INGEN farlige mennesker, og udover at det var varmt, så var det en god tur. Vi fik set et godt projekt kaldet Seeds of hope, samt det gamle Jeriko, det sted Zakæus hus havde stået, og Zakæus træ... Jeg fik også prøvet et arabisk tørklæde, på ægte arabisk vis :-)
  
Annette og jeg ovenpå Zakæus hus 
Udsigt over Jeriko
Dette træ er muligvis det træ Zakæus kravlede op i da han ville se Jesus,
men det må være vokset meget (på 2000 år)
for det er blevet så højt at ikke engang jeg kan klatre op i det (øv ;-) )
i
Jeg havde ikke noget valg, jeg skulle prøve,
også selvom jeg sagde nej et par gange ;-) 

Resterne af jerikomuren samt et muligt hus fra den tid...
Annette og jeg fik også hebraisk undervisning i denne uge. Det gik godt, men formåede at få vores 17 årige læreinde til at grine flere gang, bl.a. fordi jeg sagde at jeg ville gå i toilettet i stedet for ud på toilettet. Hehe meen så har jeg da lært det. Kan også tælle og forstå tallene på hebraisk, samt kan synge hoved, skulder, knæ og tå (mangler bare øjne, øre, nææææse og mund) på hebraisk ;-) 

I morgen er det det jødiske nytår, så der skal vi fejre dagen med æbler, honning samt muligvis et fiskehoved. Spændende ;-S 

Det var alt for denne gang. 

Shalom fra Kristina 

onsdag den 5. september 2012

Livsfarlig cykeltur, flytning og Gunner

Livet her i Jerusalem er ikke altid uden fare. F.eks. køre bilerne ret sindssygt, og der er mange bakker og dale som er meget stejle... Ja det er rigtigt nok, jeg har fået mig en cykel hernede! I går var første gang jeg skulle cykle på den, så da jeg skulle ned af bakkerne blev håndbremsen flittigt brugt ;-) Ikke nok med det, så trak jeg også cyklen op af nogle af bakkerne, der var alt for stejle. Men i dag og i går gik det godt med at cykle, bortset fra der er 32 grader udenfor og bakkerne ikke er blevet mindre stejle. Kom på arbejde på 40 min, så en okay start.

Den ene cykel Annette og jeg købte igår :-) 

I søndags blev det store flyttedag for Annette og jeg. Vi flyttede ind i en lejlighed, hvor der er plads til fire mennesker. Vores udlejer er lidt af en spøjs kvinde. Hun virker rigtig flink, og giver os lov til alt, også må vi egentlig ikke alt alligevel, men hvis vi gør det så siger hun ikke noget til det. Forvirret? Ja det er vi også ;-)

Hun har også en plante, som vi har døbt Gunner. Han er (hun omtaler planten som han) 27 år, og syg, men er ved at få det bedre. Ham må vi ikke vande, det gør hun selv, og hvis vi behandler ham godt vil han elske os. Så det prøver vi på.

Gunner i egen høje person
Resten af lejligheden er rigtig fin, og vi er begge to rigtig glade for at bo her. Vi glæder os også meget til at to andre piger flytter ind til os i slutningen af september. For at I kan få en fornemmelse af hvordan vi bor har jeg lagt lidt billeder ind.

 Først en gennemgang af hvordan jeg har sovet her i Israel.

Først sov jeg ved siden af Annette i prædikant suiten, en god dejlig seng set oppe fra hemsen.

Så sov jeg i overkøjen i et lille bitte værelse. Rigtig hyggeligt :-) 

Nu sover jeg i denne dobbeltseng med en masse plads :-D 
Resten af lejligheden ser sådan her ud:

Gang indtil de andre værelser i lejligheden. Til højre har Annette sit værelse
og til venstre er der to værelser, hvor man skal ind igennem det ene værelse
for at gå ind i det andet. 

Her er vores lille køkken alrum, hvor Gunner troner henne i hjørnet ;-) 

Her er køkkenet så. Der er lidt rodet, men det skal vi nok få styr på...

Til sidst og ikke mindst badeværelset. 
Det var vist den rundvisning for denne gang.
Shalom og farvel fra Kristina

For mere oplysning eller sjov info læs Annettes blog:
Annettes blog

lørdag den 1. september 2012

Jerusalem rocks

Livet er sjov, især når man ikke selv planlægger men lader Gud tage kontrollen. I løbet af den sidste uge har Annette og jeg oplevet lige præcis dét i flere situationer.

I går tog Annette og jeg på "tur" med en af Annettes mors kollegaers svoger, som er palæstinenser. Han og hans nevø kørte os op på oliebjerget for at se udsigten.. Vi kunne se ud over hele Jerusalem - det var så fantastisk.



Bagefter kørte de os længere op på bjerget så vi kunne få en ridtur på kamelen Co Jack. Det var lidt skræmmende ;-)

Afsted det går. Tror jeg prøver at vise vej ;-)

Et lille stop med udsigt over Jerusalem


Så skulle Annette lige trække mig en tur :-D



Også kom jeg af...
Efter kamelturen tog vi hjem til Mikes søster, hvor vi fik lækker arabisk mad og blev undervist i arabisk.
Maden var rigtig lækker og der var nok af den, så da Annette og jeg kom hjem, havde vi fået en pose vindruer, fra Mikes mors have, og en madkasse fyldt med arabiske lækkerier med. Vi blev også inviteret ud på vandpibe cafe, så den oplevelse glæder vi os til :-D

Ellers har ugen været præget af arbejde og nye udfordringer. Men alt dette kommer I til at høre mere om senere :-)

Shabbat Shalom herfra