tirsdag den 19. februar 2013

Afslutningen på eat-/adventure

Jah hvad skal man lige skrive når slutningen er nået? Hm jeg kan først fortælle, at jeg har haft nogle dejlige sidste dage. Jeg har hygget mig meget med Katrine, besøgt mine norske kollegaer, spist i Joffi huset, hygget med pigerne derhjemme, holdt afskeds hygge med volontørerne og fik også udnyttet det dejlige vejr i Tel Aviv, så jeg fik mig et lettere brændt ansigt med hjem ;-)

Det mærkeligste var flyveturen hjem. Først blev vores kufferter SKUDT ud af en scanner (den man tjekker om der er noget farligt i kufferten) med så høj en fart, at jeg blev en smugle nervøs for nogle af mine gaver. Men heldigvis så overlevede de. Selvom de israelske sikkerhedsfolk var utrolige ineffektive, så var de meget flinke og vi nåede vores fly.

Ny udfordring kom, da vi kom til Istanbul - for nu kunne vi jo støde ind i danskere. Åh nej, for første gang i laaang tid kunne folk forstå hvad vi sagde. Det var meget mærkeligt at skulle tænke over hvad man så, i stedet for bare at bemærke det højt til de andre. Jah efter jeg er kommet hjem skal jeg tænke meget over det. I dag blev jeg f.eks. taget i at snakke med mig selv, efter jeg fik en kvittering fra penge automaten ;-) Jeg kom også til at give mit visa kort til ekspedienten i Rema 1000, for det gør man jo i Israel.

Det er utroligt hvor meget man kan nå at ændre sig selv og sine vaner efter et halvt år. Jeg kan bare klart anbefale at man tager til Israel som volontør eller som praktikant. Man lærer en masse (ikke kun dårlige vaner) og man får oplevet alt muligt. Dagene er ikke ens, og man møder en masse forskellige dejlige mennesker. Tag nu afsted - du vil ikke fortryde det ;-)

Til at slutte af med får I lige et par billeder fra mine sidste uger :-)

Katrine og jeg fandt denne lille fyr, på vej hen til den gamle by ;-)

Katrine smager din første falafel

Udsigten fra Jerusalems Assemblys

På tur til Tel Aviv. Vi prøver at lave et hoppebillede på kommando.

Katrine og jeg i Tel Aviv et par dage efter. Det blev til en lille gåtur i Middelhavet.

Her prøver vi at lave squats foran havet i Tel Aviv. Katrine er vist den som er bedst til det ;-)
Det var (indtil nu) det sidste fra mig
Shalom og på gensyn fra Kristina

lørdag den 9. februar 2013

Næsten slut

Tiden går så hurtigt, alt for hurtigt efter min smag. Men nogen gang er det også godt at komme videre. Jeg ville bare ønske det ikke var tilfældet.

Siden sidst er der sket så mange ting, men det som har været mest svært er at Annette, min tro følgesvend, tog hjem sidst i januar. Men heldigvis så kom Katrine et par dage efter. Katrine er en ny praktikant på Machaseh, men hun skal også være kirkevolontør i Den Danske Kirke. Så det er dejligt at have en ny Annette, eller en ny Katrine at hænge ud sammen med :-)

I torsdags holde mit gamle praktiksted, Kings Kids, 10 års jubilæum. Det var jeg selvfølgelig med til, og jeg tog Katrine med så hun kunne se hvad de lavede i Kings Kids. Det var en super god aften, med glade, dansende, syngende børn og unge. Aftenen var en kæmpe succes, og jeg kunne ikke andet end at være stolt af "mine" børn.

Pigerne fra Kings Kids børnegruppe oppe på en af balkonerne:-)   

Her danser de unge, fra Kings Kids, og børnene sammen ;-)

Vores (Kings Kids) frygtløse leder, Ruth. 

I Kings Kids har de to forskellige grupper - en i Jerusalem og en i det nordlige Israel som hovedsageligt består af arabere:-)  


 Her er en lille afslutningsfilm fra jubilæet. Jeg vil endnu engang sige at jeg er mega stolt over at have været en del af Kings Kids. Dette er en fantastisk gruppe, og alle børnene og de unge er bare så dejlige. Jeg ville ønske at jeg kunne bliver og arbejde videre med dem alle sammen. Men alting har en ende, en regnorm den har to (fra sangen: Hvalen Valborg)

Det næstsidste shalom fra Kristina


 
 

mandag den 7. januar 2013

Fødselsdag på højt plan

Regnen styrter ned, lejligheden er kølig, men alligevel er der god stemning for min fødselsdag er lige begyndt (husk Israel har brug for vand, så det er faktisk en velsignelse at det regner på min fødselsdag).

Morgenen starter med fødselsdagssang fra mine to rumboer, der kommer ind med gaver og vækker Rikke og jeg. Efter gaverne spiser vi morgenmad sammen (indtil videre virker det som en helt almindelig dansk fødselsdag).

Derefter gør vi klar til at gæsterne kommer til kage og saftevand. Alle gæsterne medbragte lidt mad til aftensmaden, så vi kunne få lidt forskelligt at spise (stadigvæk meget almindeligt, og ikke specielt mellemøstligt).

MEN efter vi spiste sammen tog vi alle ind til byen, til en messiansk kirke (en jødisk kirke) som sammen med nogle arabiske kirker og organisationer (som prøver at forene  messianske jøder og kristne palestinenserer) havde arrangeret en lovssangs aften (se nu begynder det at blive mere mellemøsteligt). Dvs. at vi skulle synge lovssange på arabisk såvel som hebraisk. Det var super fedt  at synge sammen med jøder såvel som arabere. Det fællesskab der var den aften, ser man ikke meget til i Israel.

Bagefter gik nogle af os ned og afsluttede aftenen/dagen med at spise lækker dessert ;-)

Fødselsdagssang :-)

To kagemands prinsesser og et kagemands slot

Google ønsker tillykke

Lone, Rikke og Christina :-)

Annette og Christian

Lene, Amalie, Mark og Pernille :-)

Den medbragte mad

...og lidt mere


Da vi ikke måtte tage billeder af lovssangs gudstjenesten, så får
I et billede af desserten vi spiste bagefter ;-)
Chokolademousse i tre lag :-D
TTN (ta ta for now - som tigerdyret ville have sagt) og shalom

søndag den 30. december 2012

Halløj på templet

19 graders varme i solen sidst i december, ja jeg befinder mig ikke i Danmark lige nu. 
Den næst sidste dag i året blev brugt sammen med de danske volontøre på tempelpladsen, og ved sydmursudgravningerne. Så vi gik op forbi grædemuren og op til klippemoskeen tidligt om morgenen.
Klippemoskeens udsmykning er ikke så gammel som man skulle tro. Hvor vi er vant til at tingene kan værer flere hundrede år gammelt, rundt omkring i Jerusalem, så er det kun fra 60'erne. Og hvis man kommer tæt på selve udsmykningen kan man også se, at den er meget præget af 60'ernes farver - men flot er den nu alligevel.
  
Nedenunder kan I se hvor flot klippemoskeen ser ud i solskinsvejr.   

Klippemoskeen på afstand

Og på lidt tættere hold

Vi kunne ikke komme ind og se hvad der var inde i moskeen,
men Lone fandt et lille hul ved vinduet. 


Så set igennem hullet ser moskeen sådan har ud ;-) 

Over dørene indtil moskeen var der buer som indeholdte gemte
skatte, heriblandt guldmosaikker ;-)
 Ude ved sydmursudgravningerne (nedenfor tempelpladsen) fandt vi dette skilt:

Kan du finde teksten?

Hvis du har gode øjne kan du se skriften på den miderste sten
næsten oppe til venstre...

Et af de få steder man med sikkerhed kan sige at Jesus har gået er på denne trappe. For at komme op til Jødernes tempel skulle man gå op af denne trappe :-D Så her har Jesus gået med garanti ;-)
At gå i Jesu fodspor får en anden betydning nu ;-) 
Jeg vil hermed ønske jer alle sammen et velsignet nytår. Husk at være gode ved hinanden og nyd en dejlig nytårsaften med fyrværkeri (vi får nemlig ikke noget i år - det bruger araberne kun når der er bryllup, mega øv for os :-S)

Shalom fra Kristina

lørdag den 22. december 2012

Et barn er født i BETLEHEM!

Glædelig jul alle sammen. 
Nu har jeg været i Israel i 4 måneder og to dage :-D Hvor går tiden hurtigt...
Jeg har oplevet en masse forskellige ting, og er blevet en del klogere på dette land og alle dens indbyggere. Julen er hjerternes fest, og her i Jerusalem er det lysets fest, da jøderne ikke holder jul men Hannukah, en slags lysfest. 

Men ingen jul i Israel uden et besøg til Betlehem. For hvad Jerusalem mangler af juleudsmykning det har Betlehem tilgengæld rigeligt af. I dag tog vi 4 piger fra vores lejlighed til Betlehem for at se julelysene ude foran fødselskirken (hvor Jesus skulle være blevet født). Herunder er der billeder af det forskellige juleophæng man kan se i Betlehem. Enjoy :-D  

På vej hen til kirken blev vi mødt af dette flotte (lidt overdrevne) syn

En af de mange flotte pyntede butikker...


Dette billede siger vist sig selv, der er ikke sparet på noget ;-)

Foran fødselskirken fandt vi dette flotte (falske) juletræ :-D
Med et flot og stort krybbespil foran.

Som I kan se er der lidt blandet med palmer og julebelysning ;-)
Rigtig mellemøstlig jul :-D

Her står jeg foran fødselskirken.

Også var vi så heldige at der var julekoncert imens vi var der. 

Rigtig glædelig jul og Shalom herfra :-D 

mandag den 26. november 2012

Beduinerne og andet godt :-)

Med spænding ser jeg ud på den røde ørken, den er stor og fuld af sand og bjerge. Jeg sidder på min kamel (Suridan) og er på vej ud til beduinlejeren "Bedouin direction".


Her er forsættelsen af, hvad jeg oplevede, imens jeg var i Jordan, og som lovet så kommer dette indlæg udelukkende til at handle om beduinerne og deres måde at leve på.

De lever både i ørkenen (når det har regnet og der er græs/grønt til deres kameler) og i en lille landsby i ørkenen. De har en masse kameler, hvor de både kan bruge mælken, kødet (dog er det ikke alle, som vil spise kamelkød, da de føler, at kamelerne er deres kæledyr), samt bruger de kamelerne til transport af turister (de kører selv i jeep) og til kamelvæddeløb.

Mehedi (manden, der ejer beduinlejeren, vi overnattede hos) i forgrunden,
og turiser i baggrunden ;-) 

Her står jeg sammen med vores guide, han var god
til at få kamelerne til at ride hurtigt! - AVS
Når beduinerne bor ude i ørkenen, så bor de i telte. De telte vi sov i, var meget gode, og vi kunne nemt holde varmen om natten - takket været de dejlige tykke tæppe. De laver også mad i teltene, og vi var så heldige at få en demonstration om, hvordan man kan tilberede kød og grøntsager i et bål under sand udenfor.

Her sov Christina, Rikke, Jeg og Amaile

Dejligt med en slapper efter en hård kameltur!


Her spiste og dansede vi ;-) 
Se Lotte, det skal vi prøve når jeg kommer hjem ;-)
Første skridt: grav gryden op

Næste skridt: løft låget af

Sidste skridt: fjern ridsten med kødet og grønsagerne.
Så er der serveret ;-)
Til sidst vil jeg slutte af med en sød lille historie. Efter at havde mødt beduinerne, blev jeg helt betaget af deres tørklæder. Jeg fik af vide, at det var noget, man ikke kunne købe andre steder end i Aqaba (en by i Jordan), og at de var fra Saudi Arabien. Jeg prøvede at finde et tørklæde magen til deres i Petra, men fandt kun et til 4 denar (de andre koster ca. 20 denar). Da vi kom hen til lejeren om aftenen, havde jeg snakket med en af beduinerne omkring hans tørklæde, og hvor han havde købt sit henne. Jeg viste ham mit og håbede, at han ville godkende den, men det gjorde han ikke. Så han gav mig sit flotte røde tørklæde som en gave, og tog mit billige tørklæde i stedet for :-D Det har helt klart gjort, at jeg synes meget godt om beduinerne. Ikke kun fordi jeg fik et tørklæde, men fordi de har en rigtig stor gæstfrihed :-)

Her sidder jeg ved siden af min nye ven. Jeg har hans flotte tørklæde
på, og han har mit discount på. 

Senere på aftenen skulle vi danse sammen med beduinerne :-)

De kunne nogle moves, vi andre ikke var vant til, men sjov det
var det ;-) 
 Shalom og god uge fra Kristina

lørdag den 24. november 2012

Raketter, visum og oversvømmelser

Hvad skal jeg sige? Min plan og Guds plan er ikke altid den samme, men set tilbage i bakspejlet fortrækker jeg helt klart Guds plan. Denne blog kommer til at handle om hvad jeg og 7 andre danskere har oplevet de sidste par dage. Som I sikkert har hørt fra medierne, så har Gaza sendt en masse raketter til bl.a. Tel Aviv og nogle til Jerusalem. Det var meningen at jeg og 28 andre danskere skulle tage på en Sinaistur fra søndag d. 18 nov til torsdag d. 22. Men pga. angrebene blev turen aflyst dagen før afrejsen. Så vi/vores danske kirkevolontør arrangerede en ny tur til Jordan, da Annette og mit visum ville udløbe om tirsdagen. Turen ville bestå af 4 overnatninger, en kameltur, en jeeptur og en tur til Petra. 

Om mandagen tog vi så afsted mod Eilat, hvor vi skulle over den Jordanske grænse. Da vi kom til Eilat, havde vi hørt rygter om at grænsen var lukket pga. oversvømmelse. Så vi blev nødt til at overnatte på et hostel, hvor de andre, vi skulle været rejst med, også boede. For at gøre en lang historie kort, så kom vi først over den Jordanske grænse om onsdagen, men havde i mellemtiden tilbragt to dage i Eilat hvor jeg fik snorklet og set smukke fisk (ikke dårligt) - så Guds timing var perfekt, og Annette og mit visum gik kun en dag over tid (puha). 

Da vi ankom til Wadi Rum, den ørken vi skulle bo i, blev vi med det samme sat til at ride på kameler. Det blev til en lille tur på ca. 8 timer, hvor 4 ½ af dem var på kamelryg (avs).     

Udsigt over den røde del af Wadi Rum ørkenen :-)

Super Ane på vej op på sin Kamel. Ca. halvvejs på turen så Ane
to kameler som var igang med at løbe væk. Så Ane satte i løb efter
dem, og fik dem (ene kvinde) til at lægge sig ned, hvorefter hun
svang sig op på den ene og red i galop hen til os andre.
Hun er bare en sej kvinde, og Beduinerne taler sikker stadigvæk om hende. 
 Vi var alle sammen spændte på om vi efter sådan en lang kameltur, kunne gå/vandre rundt i Petra dagen efter, men det gik rigtig godt, og vi fik set det man SKAL se i Petra. Hvis I vil læse mere om Petra kan i gå ind på: http://en.wikipedia.org/wiki/Petra
Men kort og godt så er det en af Verdens nye 7 Vidundere og Jordans stolthed.

Her står vi foran det mest kendte sted i Petra
The Treasury


Her spiser vi foran the Monastery - som ligner
et kæmpe sandslot

Vores beduinlejer set for oven. Jeg sov sammen med tre piger
i det øverste sorte telt til venstre, hvor de andre sov til højre. 
 Dagen efter tog vi afsted mod Israel. Efter Annette og jeg blev udspurgt i 10 min (men som føltes meget længere) fik vi vores tre måneders visum. Dejligt at følge Guds plan og ikke min egen. for pga. ændringerne har jeg både oplevet Eilat og Jordan på mindre end en uge, samt jeg fik det visum jeg skulle have :-)

Glæd jer til næste blogindlæg, som vil handle om mine oplevelser med Beduinerne, deres mad og deres skikke ;-)

Shalom fra Kristina