Hvad skal jeg sige? Min plan og Guds plan er ikke altid den samme, men set tilbage i bakspejlet fortrækker jeg helt klart Guds plan. Denne blog kommer til at handle om hvad jeg og 7 andre danskere har oplevet de sidste par dage. Som I sikkert har hørt fra medierne, så har Gaza sendt en masse raketter til bl.a. Tel Aviv og nogle til Jerusalem. Det var meningen at jeg og 28 andre danskere skulle tage på en Sinaistur fra søndag d. 18 nov til torsdag d. 22. Men pga. angrebene blev turen aflyst dagen før afrejsen. Så vi/vores danske kirkevolontør arrangerede en ny tur til Jordan, da Annette og mit visum ville udløbe om tirsdagen. Turen ville bestå af 4 overnatninger, en kameltur, en jeeptur og en tur til Petra.
Om mandagen tog vi så afsted mod Eilat, hvor vi skulle over den Jordanske grænse. Da vi kom til Eilat, havde vi hørt rygter om at grænsen var lukket pga. oversvømmelse. Så vi blev nødt til at overnatte på et hostel, hvor de andre, vi skulle været rejst med, også boede. For at gøre en lang historie kort, så kom vi først over den Jordanske grænse om onsdagen, men havde i mellemtiden tilbragt to dage i Eilat hvor jeg fik snorklet og set smukke fisk (ikke dårligt) - så Guds timing var perfekt, og Annette og mit visum gik kun en dag over tid (puha).
Da vi ankom til Wadi Rum, den ørken vi skulle bo i, blev vi med det samme sat til at ride på kameler. Det blev til en lille tur på ca. 8 timer, hvor 4 ½ af dem var på kamelryg (avs).
Udsigt over den røde del af Wadi Rum ørkenen :-) |
Men kort og godt så er det en af Verdens nye 7 Vidundere og Jordans stolthed.
Her står vi foran det mest kendte sted i Petra The Treasury |
Her spiser vi foran the Monastery - som ligner et kæmpe sandslot |
Vores beduinlejer set for oven. Jeg sov sammen med tre piger i det øverste sorte telt til venstre, hvor de andre sov til højre. |
Glæd jer til næste blogindlæg, som vil handle om mine oplevelser med Beduinerne, deres mad og deres skikke ;-)
Shalom fra Kristina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar